Laserbehandling

Laserbehandling

LPT – LASER PHOTO THERAPI ELLER LLLE – LOW LEVEL LASER THERAPI

Laserlys der bruges til behandling benævnes LPT eller LLLT, og har været kendt i mere end 40 år. Laser stråling er, når det gælder lys, overførsel af energi.

LPT er godkendt som medicinsk behandlingsmetode, og i dag en fuldt ud anerkendt behandlingsform. I EU er laserudstyr til LPT, CE-mærket som medicinsk behandlingsudstyr og generelt godkendt som en medicinsk behandlingsmetode til smerte- og helingsbehandling (CE-0123).

I KLINIKKEN TILBYDER VI BEHANDLINGER MED LPT/LLLT TIL :

  • Svamp i negle
  • Hælsporer – også kaldet fascitis plantaris
  • Betændelses – samt inflammatorisk tilstand i huden ex. Sammen med bøjle
  • Bøjlebehandling og granulationsvæv.
  • Sår – hvor der ønskes hurtig opheling eller hjælp til opheling.
  • Smertelindring
  • Behandling med Laser er ikke tilskudsberettiget

Fordele ved laserbehandling

Behandlingen er smertefri og en helt ufarlig behandlingsmetode, der kan forebygger kirurgiske indgreb. Der er positive kliniske resultater, med vedvarende effekt og hurtigere behandlingsresultater. Der kan dog ikke stilles garanti for at denne behandling vil hjælpe.

Ingen kendte alvorlige bivirkninger, LPT kan højst give en let rødme på huden, som kan opstå midlertidigt på det behandlede område.

Laserlysets virkning på kroppen

(nedenstående citeret fra Tina Karus bog: Ten Lectures on basic science of laser phototherapi)

1. En antiinflammatorisk virkning (betændelseshæmmende virkning)

Denne virkning skyldes, at laserlyset stimulerer de celler, der kontrollerer betændelsesforløbet. Virkningen ses i form af mindsket hævelse, mindre rødmen og ømhed.

2. En direkte smertehæmmende virkning

Denne virkning opstår ved, at der frigøres endorphiner ved stimulering af nervecellerne, samt at laserlyset via sin indflydelse på inflammation kan mindske afgivelsen af stoffer, der øger smertereceptorernes følsomhed. Arbejdes der med stimulering af nervepunkter, er denne smertehæmmende virkning meget værdifuld.

3. Øget frigivelse af forskellige byggematerialer fra cellerne

I første række er det proteinet collagen fra fibroplasterne, der har betydning. Collagen indgår som bekendt i næsten alt væv, og ikke mindst i det underste hudlag. En øgning af collagendannelsen er afgørende for laserlysets virkning på heling af sår. Desuden er collagenproduktionen ansvarlig for, at der ikke dannes arvæv, når vævsskader behandles med laserlys.

4. Frigørelse af affaldsstoffer fra cellerne

Denne virkning har stor betydning for behandling af vævsskader, blodansamlinger, ophobninger, blokeringer m.m.

Laserlysets egenskaber giver et øget immunforsvar, bedre cellefunktioner og forbedre dermed kroppens evne til hurtigere at hele ved sygdom og skader!

Laserbehandling samt beskæring af fodvorter

Man kan med fordel give fodvorter laserbehandling, men der skal påberegnes flere behandlinger og det skal kombineres med medicinsk behandling, samt evt hudlæge. Ligeledes vil der blive instrueret i hjemmearbejde også, da en kombination af alle ovenstående behandlinger kan give et godt resultat.

Har du et vortebehandlingsprodukt fra apoteket med, smører vi det gerne på efter behandlingen.

Fodvorter er en virus, og endnu har man ikke fundet midlet, der med garanti fjerner vorten.

Der sidder normalt en del hård hud på vorten, som er hensigtsmæssig at få skåret væk, inden man eventuelt smører et behandlingsmiddel på.

Laserbehandling af hælspore

En egentlig hælspore kan kun konstateres ved et røngtenbillede, så ofte, når folk taler om hælspore, er det nærmere en tilstand kaldet facites plantaris.

Facites plantaris er irritation eller inflammation i svangsenen, som viser sig som smerter og ømhed under hælen eller ofte på den mediale side af hælen (den side ind mod midten af kroppen).

Med rette undersøgelser kan jeg hjælpe dig med at finde årsagen og dermed kunne vejlede dig bedst muligt. Laserbehandling kombineret med fodøvelser og evt indlæg har hjulpet mange mennesker, men man skal være tålmodig. Her kommer laseren til sin ret, ved at den speeder op for helingsprocessen i senen og i vævet omkring.

Kontakt Fodterapi H.Biermann

Har du spørgsmål? Kontakt os endelig

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os.